Handelsbetingelser

Handelsbetingelser

Køb af varer

Når du godkender din ordre, har du forinden mulighed for at rette og slette de produkter du har lagt i indkøbskurven, samt ændre de oplysninger du har angivet i forbindelse med dit køb. Herefter modtager du en elektronisk kvittering og en ordrebekræftelse.

Ordrebekræftelsen indeholder ordrenummer, navn, adresse, leveringsadresse, betalingsmåde, specifikation af de bestilte varer, eventuelle fragtomkostninger og den samlede pris. Specielt dit ordrenummer er vigtig at bruge i din henvendelse til os. Når du modtager ordrebekræftelsen, skal du straks gennemgå den og kontakte os på mail: kontakt@taeppebixen.dk hvis den indeholder fejl eller uoverensstemmelser. Det i ordrebekræftelsen anførte er gældende, medmindre du skriftligt fremsætter indsigelser straks efter modtagelsen, idet vi ofte sender varerne umiddelbart efter bestillingen.

Vi har gjort, hvad der er teknisk muligt for at gengive farverne naturtro, men vi må tage forbehold for mulige afvigelser fra farvegengivelserne i denne webshop og produkternes fysiske farve, idet skærmopsætningen på brugernes enhed kan give varierende farveoplevelser. Vi anbefaler derfor at du bestiller en vareprøve først, så du har mulighed for at opleve varens farve og materiale inden køb. Du er altid velkommen til at tage kontakt hvis du ønsker en vareprøve på et produkt, der endnu ikke er at finde på shoppen.

Levering

Din ordre vil som regel blive leveret inden for 1-3 hverdage, i tidsrummet fra kl. 08:00-16:30

Du har følgende muligheder for at få din ordre leveret:

Du kan få leveret dine varer til din privat adresse.
Levering finder sted ved kantsten på asfalt eller flisebelægning, ønskes varen anbragt i carport eller garage, kræver dette at indkørslen er flise eller asfalt belagt. Transportøren kan ikke holdes ansvarlig for evt. skade opstået som følge heraf. Varen leveres mod afgivelse af kvittering.

Ønsker køber at varen leveres uden at modtager er hjemme, kræver det en forudgående aftale herom. Køber bærer enhver risiko for varen, når den er stillet på købers adresse. Levering finder sted mellem kl. 08:00-16:30, medmindre andet forinden er aftalt

Du kan få leveret varerne direkte til din arbejdsplads
Levering finder sted ved kantsten på asfalt/flisebelægning eller i varemodtagelse. Der skal være direkte adgang til arbejdspladsen, så en lastbil kan foretage en kortvarig parkering. Er der tale om levering af palle-gods, skal der være fast belægning uden niveauforskelle og leveringen af paller vil ske udenfor indgangen, placeret på modtagers ansvar. Varen leveres mod afgivelse af kvittering.

Click & Collect 
Du har mulighed for at afhente varene på lageret i Karlslunde. Når du foretager din bestilling, vælger du blot “afhent på lager” som forsendelsesmetode. Du modtager en mail, når din ordre er pakket og klar til afhentning.

Fleksibel levering

Vi lever af at holde vores aftaler og vi ved hvor vigtigt det kan være, at få sine varer leveret som ønsket og derfor forsøger vi også at imødekomme dette.

Du kan til enhver tid kontakte os inden køb, hvorved du kan aftale og få bekræftet en leverings dato. Du kan også notere en ønsket leveringsdato i feltet ”Bemærkninger til ordren”, som du finder på kasse-siden – Herefter vil du enten modtage en bekræftelse eller blive kontaktet for at lave en anden aftale, i tilfælde af den ønskede leveringsdag ikke er mulig.

Leveringsomkostninger

Forsendelsesprisen  afhænger af varerne i kurven og udregnes automatisk. Inden du betaler eller afgiver din ordre, vil de samlede leveringsomkostninger fremgå.

Leveringsomkostningerne varierer fra DKK 0-295,00

Forsinkelse

Du kan være berettiget til at hæve købet, hvis vi ikke leverer de varer du har købt til den aftalte tid og når forsinkelsen er væsentlig for dig som kunde.

Betaling

Alle priser er gældende og inkl. moms, der tages dog forbehold for tastefejl og udsolgte varer.

Du har mulighed for at betale med MasterCard, Visa, Maestro og bankoverførsel. Ved betaling med betalingskort sendes dine oplysninger direkte SSL-krypteret til vores betalings-udbyder. Alle øvrige oplysninger du måtte give os, behandles ligeledes fortroligt og bruges udelukkende i forbindelse med at ekspedere din ordre.

Elektronisk ordrebekræftelse

Du modtager din ordrebekræftelse på den angivne mailadresse, når du foretager en bestilling.

Hvis du ikke modtager en ordrebekræftelse efter bestilling, opfordrer vi dig straks til at kontakte os på e-mail: kontakt@taeppebixen.dk

Vi ønsker at behandle din ordre hurtigt og effektivt, men vi er ikke ansvarlige for forhold, der kan skyldes problemer eller fejl i den elektroniske kommunikation.

Fortrydelsesret

Du har 14 dages fuld returret på varer købt i denne webshop gældende fra den dag, du modtager varerne og herefter har du yderligere 14 dage til at returnere dem. I alle tilfælde skal varerne leveres retur i original, ubeskadiget emballage. Du må gerne åbne emballagen, men ikke ødelægge den eller smide dele af den væk. Det er som hovedregel en betingelse, at du kan tilbagegive varen i væsentlig samme stand og mængde, som da du modtog den.

Bemærk venligst at fortrydelses- og returretten bortfalder på alle kundespecifikke og specialfremstillede tæpper og gulve. Ved accept af handelsbetingelserne accepterer du samtidig at fortrydelsesretten er bortfaldet på de varer.

Returnering af varer skal altid ske efter forudgående aftale med os på telefon +45 71 90 15 22 eller via e-mail henvendelse på: kontakt@taeppebixen.dk

Du vil få alle de penge retur, du måtte have betalt for selve varerne. Leveringsomkostningerne tilbagebetales ikke. Du kan miste dit købsbeløb helt eller delvist, hvis du fortryder/returnerer en brugt vare. Det sker, hvis varens værdi er forringet fordi:

– Du reelt har taget varen i brug

– Den er blevet beskadiget, mens du havde ansvaret for den

– Du har håndteret varen uhensigtsmæssigt

Du får pengene tilbage, når vi har modtaget og undersøgt det returnerede.

Reklamation

Du har 2 års reklamationsret efter modtagelsen af de købte varer, hvorved du kan klage. Du skal dog altid huske at klage i rimelig tid, efter du har opdaget fejlen eller manglen. Når du modtager de købte varer, skal du straks foretage en undersøgelse af det købte, herunder nøje efterse det leverede for at konstatere om det lider af fejl og/eller mangler.

Vi er ikke ansvarlige for fejl eller mangler, der er en følge af ukorrekt eller utilstrækkelig vedligeholdelse fra din side, uautoriserede ændringer, samt ukorrekt brug, som falder udenfor monterings-vejledningen, vedligeholdelses-vejledningen og/eller de specifikationer eller instruktioner, der er angivet af os eller i øvrigt følger med de bestilte varer.

Hvis de købte varer lider af en fejl eller mangler, som vi er ansvarlig for, kan Købelovens mangelregler finde anvendelse, dvs. at vi vil tilbyde at afhjælpe fejl eller mangler ved f.eks. at reparere produktet. Hvis det er relevant, kan vi dog også tilbyde at levere et tilsvarende nyt produkt, der opfylder aftalen med dig. Hvis den ene løsning er uforholdsmæssig meget dyrere end den anden, kan vi dog selv vælge. Hvis vi ikke kan afhjælpe en fejl eller mangel på tilfredsstillende vis eller levere et tilsvarende produkt indenfor rimelig tid uden udgift og uden væsentlig ulempe for dig, kan du kræve afslag i prisen. I tilfælde af erstatningsansvar ydes alene godtgørelse efter varens fakturerede værdi.